Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Så mange forskellige typer af medicin indtager hver 6. borger med demens i døgnet. Det viser opgørelser, som Sundhedsstyrelsen har indsamlet.

Medicin er et af de områder, hvor der er stort potentiale for at øge livskvaliteten hos borgere med demens.

Og netop livskvalitet er sammen med sundhed temaet for DemensDagene 2021. Arrangørerne, National Videnscenter for Demens, sætter i år fokus på, hvordan man kan styrke livskvaliteten hos borgere med demens.

Midlerne til I sikre hænder er afsat som del af opfølgningen på demenshandlingsplanen 2025, og derfor er en del af målet også, at kommunerne efter forløbet skal kunne vise en markant fremgang og fastholdelse i forhold til sikker medicinering af borgere med demens.

Nedsat livskvalitet på grund af for meget medicin
Store mængder af medicin kan medføre døsighed, gøre borgeren apatisk og give følelsen af ikke rigtig at være til stede. Kort sagt kan store mængder medicin nedsætte livskvaliteten for borgeren.

På Sophienborg Plejehjem i Hillerød Kommune har de 24 demensboliger og 60 boliger, og her er det ved indflytning kutyme at gennemgå borgernes medicin i samarbejde med beboeren, de pårørende og egen læge. Hillerød Kommune var en del af I sikre hænder 2.

- Vi oplever, at mange af de borgere, der flytter ind, får en hel del medicin. Og det er altid givet i den bedste intention. Men nogle gange tænker vi, det er godt nok meget. Så det er naturligt, at når borgerne flytter ind, så ser vi på, om der kan være præparater, der kan skæres væk, siger Jeanette Hjermind, der er plejehjemsleder på Sophienborg Plejehjem.

Meget tyder på, at mange personer med demens får medicin, som kan undværes, og som i visse tilfælde kan være skadeligt.
- Ove Gaardboe, overlæge og chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Om DemensDagene

DemensDagene er en todages konference arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens, som siden 1999 har samlet fagfolk fra hele landet, der arbejder med diagnostik, behandling, forskning, psykosocialindsats samt omsorg og pleje af mennesker med demens.

Konferencen præsenterer blandt andet ny forskning, projekter og best practice og er en oplagt mulighed for videreuddannelse for medarbejdere og ledere inden for social- og sundhedsområdet.

>>> Læs mere om DemensDagene

Kilde: videnscenterfordemens.dk/da/demensdagene

Plejehjemslederen har flere gange oplevet, hvor stor en betydning, det kan have for borgeren, hvis noget af medicinen bliver fjernet.

- Hos nogle borgere får det en markant betydning. Når de kommer her, så er de trætte og triste. Efter en nedskæring af medicinen, så er der mange, der blomstrer op, får det bedre og bliver mere glade og nærværende, siger Jeanette Hjermind.

Hun påpeger, at det kan være svært at vide, om opblomstringen alene kommer af seponeringen af medicin.

Mindre antipsykotisk medicin
Især antipsykotisk medicin spiller en stor rolle på livets scene for de demente. Omkring hver femte person over 64 år med demens får i løbet af et år ordineret antipsykotisk medicin. Det viser tal fra 2018 fra Sundhedsdatastyrelsen.

Antipsykotisk medicin er typisk blevet ordineret for at modvirke udadreagerende adfærd, hvilket er et almindeligt symptom hos demente. Omkring 90 % af borgere med demens vil i perioder få adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD - Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia). BPSD kan defineres som ændret sanseopfattelse, tankeindhold, stemningsleje og adfærd.

Overlæge og chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ove Gaardboe har været med til at udvikle materialet ”Brug af lægemidler ved demens” fra Sundhedsstyrelsen, som skal øge kendskabet til en mere hensigtsmæssig medicinering blandt demente.

- Generelt får mange demente personer - som mange andre ældre - meget medicin. Noget af det er selvfølgelig velbegrundet, men meget tyder også på, at mange personer med demens får medicin, som kan undværes, og som i visse tilfælde kan være skadeligt, siger Ove Gaardboe.

Borgeren har ikke ret til en årlig medicingennemgang, men det synes jeg, ville være en fordel.
- Jeanette Hjermind, plejehjemsleder, Sophienborg Plejehjem

Medicinpakken i I sikre hænder

Mange borgere i ældreplejen får medicin og ofte mange forskellige lægemidler. Derfor er det en central opgave for personalet på plejecentre og i hjemmepleje at hjælpe borgerne med at tage den rette medicin og holde styr på den, så der ikke sker fejl.

Et af målene med I sikre hænder er, at kommunerne efter forløbet skal kunne vise en markant fremgang og fastholdelse i forhold til sikker medicinering af borgere med demens.

>>> Læs mere om Medicinpakken

Antipsykotisk medicin kan have alvorlige bivirkninger, og borgere med demens er i høj grad sårbare over for bivirkninger. Bivirkningerne er mange, og der er en øget dødelighed hos demente personer over 65, som får antipsykotisk medicin. Derfor skal antipsykotisk medicin bruges med omtanke.

Det er derfor en af ambitionerne fra den Nationale Demenshandlingsplan fra 2017-2025 at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin med 50 % blandt personer med demens via en forbedret pleje- og behandlingsindsats.

Andre muligheder end medicin
Der er derfor al mulig grund til at rette opmærksomhed mod forbruget af antipsykotika og andre hyppigt anvendte lægemidler hos personer med demens. Og samtidig styrke andre tiltag, der kan være med til at nedsætte forbruget.

Symptomerne kan behandles med andre metoder, som især er af adfærdsterapeutisk og socialpædagogisk karakter – samlet kan det kaldes ’personcentreret omsorg’. Symptomerne skal ifølge Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt behandles uden brug af lægemidler.

- På en del plejehjem har man reduceret anvendelsen af antipsykotisk medicin, så det kun er ganske få procent, der får det – og kun i kortere perioder. Men andre steder er det stadig mange – og altså for mange, der får det, siger Ove Gaardboe.

At reducere brugen af antipsykotisk medicin til demente kræver samarbejde mellem plejepersonale, læger og pårørende – altså alle der spiller vigtige roller omkring personen med demens.

>>> Sundhedsstyrelsen holder gratis undervisning, som skal hjælpe ældreplejen med at øge borgernes trivsel og forebygge voldsomme episoder


Et løbende fokus på medicin på Sophienborg
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at plejepersonalet løbende observerer borgeren, så borgerens medicin kan blive justeret efter symptomerne og effekten af lægemidlerne. Det bør løbende overvejes, om der er effekt ved behandling med demenslægemidler.

Sophienborg Plejehjem har et løbende fokus på at revurdere medicinen hos deres borgere, når borgeren har været dårlig eller ved fald. Selvom plejepersonalet ikke tager beslutningen om at fjerne medicin, kan de initiere samtalen om borgernes medicinlister. De har ikke indsat en systematisk medicingennemgang endnu, men de har et stort ønske om at gøre det årligt.

- Det ville være meget hensigtsmæssigt. Borgeren har ikke ret til en årlig medicingennemgang, men det synes jeg, ville være en fordel, siger Jeanette Hjermind.

Derfor har plejehjemslederen sat et arbejde i gang for at undersøge, om en årlig medicingennemgang kan blive en realitet.

Brug af lægemidler ved demens

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet informationsmaterialet ”Brug af lægemidler ved demens”, som skal ses som en støtte for plejepersonalet i det daglige arbejde med personer med demens.

>>> Brug af lægemidler ved demens – til dig, der arbejder med personer med demens