Den viden om pleje og behandling, som sundhedsvæsenet har, bliver ikke altid brugt systematisk og konsekvent. Der er en kløft mellem viden og ydelser. Projekt I sikre hænder går ud på at give personalet i ældreplejen metoder, der sikrer, at den eksisterende viden tages i brug i fuldt omfang, så alle borgere får gavn af den, og kvalitetskløften lukkes.
Danske Selskab for Patientsikkerhed har gennemført forbedringsarbejde overalt i det danske sundhedsvæsen i tæt samarbejde med centrale aktører. Arbejdet har lagt spiren til helt nye måder at tænke, måle og arbejde på, hvilket i sidste ende har styrket patientsikkerheden og øget arbejdsglæden.
Hvorfor er forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet vigtigt?
STØRRE TEMPO I FORBEDRINGSARBEJDET
I rapporten 'Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde' opstilles bud på, hvordan tempoet på forbedringsarbejdet i sundhedsvæsenet kan øges.
FORBEDRINGSARBEJDE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
Rapporten 'Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet' beskriver erfaringerne fra forskellige danske forbedringsprojekter.
FOKUSERING AF FORBEDRINGSARBEJDET
Rapporten 'Fokusering af forbedringsarbejdet' beskriver metoder til at identificere kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer samt at prioritere forbedringsarbejdet.
Forbedringsmodellen
Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet - i den daglige kontakt med borgerne - idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.
Forbedringsmodellen består af to dele, og den første del omfatter tre spørgsmål:
- Hvad ønsker vi at opnå?
- Hvordan ved vi, at en forandring er en forandring er en forbedring?
- Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?
>>> Læs mere om Forbedringsmodellen
Forbedringsmodellen - tegnet og fortalt
PDSA-cirklen
Den anden del af forbedringsmodellen - PDSA-cirklen - er selve metoden til afprøvningen af den enkelte idé. Den er altså modellens motor til at omsætte idéer til konkrete handlinger.
Der er fire elementer i PDSA-cirklen:
- Plan: Personalet formulerer en hypotese og planlægger, hvad der skal gøres anderledes.
- Do: Personalet gennemfører afprøvningen og indsamler data.
- Study: Personalet sammenligner data med hypotesen.
- Act: Personalet bekræfter, forkaster eller justerer hypotesen efter, hvad det lærte, og planlægger næste afprøvning.
>>> Hent skema til PDSA'er
PDSA-cirklen - tegnet og fortalt
E-LÆRING OM FORBEDRINGSMODELLEN
Region Hovedstadens e-læringsenhed har i samarbejde med de øvrige regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udviklet et e-læringsprogram om forbedringsmetoder. Program er åbent for alle.
Brug af tidstro data
Forbedringsarbejdet indbefatter, at personalet løbende indsamler data om hver enkelt borgers udvikling. Det lyder umiddelbart som en ekstra byrde, men med tallene ved personalet hele tiden, om borgerne får den rette pleje og behandling.
Der går nemlig ikke hele og halve år, før personalet ser data. De har tallene i hånden, dagen efter de er samlet ind.
Arbejdsgangsanalyse
En arbejdsgangsanalyse er en systematisk kortlægning af, hvordan en arbejdsgang forløber i praksis, og bruges til at identificere muligheder for forbedring.